Han stod ved vinduet med den ene hånd hvilende på vindueskarmens hvide kølige marmor, og betragtede hende.
"Tilgiv mig!" sagde han, drejede så hovedet og kiggede ud af vinduet.
Det virkede.
213 | Oprettet: 25/04 2020 af Bjørn Darboe Nissen