Et eksempel på, hvordan det af og til kammede over for Jeppe Aakjær. Han skrev i 1898 en 550 sider lang roman med synsvinklen lagt på en hjejle. Der er generel enighed blandt nordiske litterater om, at idéen opstod ud fra følgende passage fra hans digt "Hedevandring" (del II): "jeg hører det i Agerhønens Kluk / og i dit Tungsindsfløjt, graagule Hjejle". Ikke blot er romanen lang, den er også ualmindeligt deprimerende.