et gammelt udtryk anvendt af langlinefiskere ca. 1915-1958. Ordets etymologi er uvist, men er muligvis et estisk låneord, der fortrinsvis synes optaget i de østdanske fiskeres ordforråd. Betydningen er en anelse uvis, men der er muligvis tale om en såkaldt omen-accelerator, et ord som fiskeren gentager igen og igen med sin indre stemme for dermed at bringe sig i en semi-tranceagtig tilstand der når fiskeren når denne åbner for en supranormale-kommunikation "med dem dernede" i.e. fisken. En ordløs dialog der hjælper fiskeren til at sætte sit grej netop der hvor der er størst chance for at fiskene går nede i blådybet. Og dermed fremmer fiskerens chancer for succes. Ordet mistede sin betydning med indførelse den brede indførelse af ekkoloddet i den danske fiskeflåde fra midten af 1950'erne.